Tid og sted:
Torsdag den 27. oktober kl. 15.30 til 17.00 i Aulum Mølle,
Møllestræde 2, 7490 Aulum.
Medlemmer:
Kenneth Storm, Aulum Erhvervsudvikling
Thomas Høgh Mouritsen, Aulum Borgerforening
Gitte Kiel, Kibæk Lokalråd
Preben Staal, Kibæk Lokalråd
Lars Chr. Svane, Sdr. Felding Lokalråd
Martin Bøgelund, Sunds Borgerforening
Mogens Lindvig, Vildbjerg Borgerforening
Birthe Luckmann, Vildbjerg Handelsforening
Ulrik Hyldgaard, Byplanudvalget
John Thomsen, Teknik og Miljøudvalget
Dan Overgaard, Teknik og Miljø
Tanja Andreasen, By, Erhverv og Kultur (sekretær og referent)
Andre deltagere:
Lisbet Rørbæk Abildtrup (ny sekretær)
Afbud:
Tonny Dam Jensen, Sdr. Felding Lokalråd
Finn Mølgaard, Sunds Borgerforening
Tommy Jonassen, Teknik og Miljø
Jens Peder Kristiansen, Aulum Handelsforening (observatør)
Kenneth Storm, Aulum Erhvervsudvikling
Dagsorden
- ”Byerne rundt” – Kort gennemgang af de enkelte centerbyer
- Drøftelse af (jule-)belysning i centerbyerne
- Status på byfornyelse i Kibæk
- Status på forskønnelsesprojekter
- Orientering om VE projekter
- Orientering om lokalbibliotekernes åbningstider
- Forslag til mødedatoer for næste år
- Eventuelt
Referat
- ”Byerne rundt” – Kort gennemgang af de enkelte centerbyer
Sdr. Felding
Der er stor opmærksomhed på trafikafvikling, blandt andet Troldtekt-sagen fra Ringkøbing-Skjern Kommune. Herning Kommune har ved flere lejligheder givet høringssvar til plansagen, og afventer tilbagemelding fra Ringkøbing-Skjern. Der er særligt
fokus på, at der ikke tilføres yderligere trafik på de mindre veje (og skoleveje) i Herning Kommune.
Sdr. Felding vil gerne understøtte, hvis Herning Kommune har nye tiltag, der skal indarbejdes i trafikplanen.
Sdr. Felding er i gang med at aftale et besøg af Drift.
Kibæk
Der er etableret diskbane med 12 kurve ved Børnesøen. Den er fint indpasset i området.
Fuldmagt er snart på plads, derefter vil der blive taget kontakt til planafd., så der kan
igangsættes planlægning for tæt-lav boligbebyggelse centralt i byen. (Mette Skærbæk har været inde over projektet)
Der er aftalt et besøg af Drift den 10/11-22.
Aulum
Markedspladsen er blevet rigtig fin, men det er ærgerligt at de to bus-skure ikke passer ind og i stedet fungerer øjebæ på den ellers nyrenoverede plads. Tanja orienterer
Sine Dall. Det opfordres til at Sine følger op og det udføres som aftalt.
Ulrik og John vil holde et møde, hvor samarbejdet generelt mellem forvaltningerne og
de frivillige rundt i kommunen drøftes.
Der er godt gang i butikslivet med flere nye butikker. Det samme er tilfældet for erhverv, hvor der både er kommet nye men også udvidelser ved eksisterende erhverv.
Aulum har derfor stor opmærksomhed på om der stadig er nok arealer på hylderne.
Ulrik oplyser, at der er ny lokalplan på vej, og at det herefter vil være forholdsvis hurtigt at etablere sig inden for området. Tanja oplyser, at der ligger 10 ha uudnyttet erhvervsareal helt ud til motorvejen, som endnu ikke er lokalplanlagt. Der vil ved næste
kommuneplanrevision være særligt opmærksomhed på om det vurderede behov er
tidssvarende/aktuelt eller om der skal udlægges nye arealer.
Der er aftalt et besøg af Drift den 10/11-22.
Vildbjerg
I forhold til fjernvarme: der er godkendt en varmepumpe i tilknytning til fjernvarmearealet. Det undersøges om industri også kan omstilles til fjernvarme frem for gas, dog
kan BaneDanmark være en udfordring, da jernbanen skal krydses af forsyningsledninger. Der er fastsat stiftelsesprovision på 1% (garanti) af Herning Kommune, mon
dette kan sættes ned til fx 0,5%? Satsen er muligvis besluttet for mange år siden. Ulrik mener satsen kan være fastsat af lovgivning eller i statsligt regi.
Bæredygtig Herning er klar med masterplan til februar 2023.
Der er et godt samarbejde med de nærmeste landsbyer. Dette kan styrkes yderligere.
Der er aftalt et besøg af Drift den 3/11-22.
Sunds
Eksempel på skilt med henvisning til hundeskov er udleveret til Dan på mødet. Sunds
ønsker et henvisningsskilt ved Torupvej – det må ikke være blåt, da dette kan misforstås af fx udenlandske lastbilchauffører til at være langtidsparkering.
Sunds kæmper for at få belysning på cykelstien. Vejdirektoratet vil gerne opgradere
på den del af strækningen, som de ejer. En ny trafiktælling har vist et større behov
end først antaget.
Hvornår kommer den sidste strækning af kloaksepareringen? Ulrik henviser til statuspunkt for forskønnelsesprojekter senere på dagsordenen.
Der er aftalt et besøg af Drift den 23/11-22. - Drøftelse af (jule-)belysning i centerbyerne
Orientering om beslutning fra Citykontaktmødet
City reducerer tændingstider. Det er slukket 10 timer i døgnet. Lyset tændes 11. november. Lyset slukkes omring 24-25. december.
Orientering om beslutning fra Byrådsmødet den 4. oktober 2022
For at vise samfundssind har Herning Kommune besluttet følgende energibesparelser på belysningsområdet:
• at reducere belysning i alle offentlige bygninger, herunder slukke for udendørsbelysning af facader mv.
• at vejbelysning reduceres via slukning af hver 2. gadelampe hele døgnet i hele kommunen med undtagelse af kritisk infrastruktur
• at julebelysning på og i offentlige bygninger undlades, dog tændes juletræet på Torvet i Herning som planlagt.
Tilskud til julebelysning fastholdes.
Sunds anbefaler at synliggøre omkostninger forbundet med julebelysning og laver desuden mindre reduceringer i tændingstid. Det samme gælder Vildbjerg. Sdr. Felding vil tage kontakt til håndværkerforeningen, der monterer deres julebelysning. Kibæk overvejer ”kun” at udsmykke Jernbanegade og juletræet.
Vildbjerg foreslår en fælles udmelding til Herning Folkeblad ”Jul i centerbyerne”. Alle
sender deres tiltag til julebelysning til Birthe (vildbjergkoordinator@gmail.com), der sørger for at kontakte folkebladet. - Status på byfornyelse i Kibæk
Projektering af anlægsprojektet for stationspladsen samt mindre nedslag ved Børnesøen og tennisbanen er igangsat, og der udarbejdes udbud primo 2023. Projektet forventes udført efterår 2023.
Der er bevilget fondsmidler til dette – i alt 550.000 kr. inkl. moms og ekstra bevilling med
byfornyelsesmidler – i alt 844.000 kr.. Disse midler prioriteres sammen med borgerne og
projektet justeres herefter.
I øvrigt pågår arbejdet med en ny hjemmeside og grafisk identitet. Der er afholdt et
fællesmøde med byens foreninger i september. Der er åbnet for tilmelding – afventer
evaluering.
- Status på forskønnelsesprojekter
Aulum
Særligt opmærksomhed på valg af og fremtræden på busskure.
Det sidste på den runde plads er ved at blive udført med skiltning og beplantning.
Vedr. rundkørsel: Herning Kommune har den 25. oktober modtaget en vurdering fra
en statiker vedr. bæreevne og last på togtunnelen, der er under rundkørslen. Umiddelbart tyder notatet på, at der skal arbejdes videre med en plan B. Sine indkalder arbejdsgruppen.
Aulum spørger ind til resten af Danmarksgade. Ulrik har ikke kendskab til forskønnelsesprojekt her. John oplyser, at det skal behandles i MIN-udvalget, men at det pt. afventer kloakseparering.
Vildbjerg
Her er pt. ingen forskønnelse.
Når de går i gang med kloakrenoveringen af Søndergade og Bredgade skal Herning
Vand genetablere chaussestens belægningen på kørebanen som den er i dag. Der
kan være enkelte steder hvor Herning Kommune går ind og laver tilgængelighedsstiltag. Så det bliver nemmere at krydse gaden med f.eks. en rollator eller kørestol.
Dette projekt er et projekt som ligger i vejafdelingen.
Vildbjerg oplyser, at de har aftalt et møde med Børge, som i samme forbindelse vil
kigge på en løsning for Lysgårdvej.
Sunds
Området ved Sunds Sø er færdigt. Martin spørger til hjertestarter. Ulrik oplyser, at det
ikke vil blive etableret af Herning Kommune, men at der kan være muligheder for at
borgerforeningen selv laver fondsansøgning eller indsamling.
2. etape af kloakrenoveringen af Sunds Hovedgade er skitseret med plantebede kombineret med lidt p-pladser efter samme princip som 1. etape. Projektet er skitseret og
venter på at blive udført. Martin ønsker skitsen tilsendt. Tanja orienterer Sine Dall.
Kibæk
Vejlukning ved Aavænget tilplantes her i efteråret.
De øvrige forskønnelsesmidler (400.000 kr.) går til områdefornyelsen på stationspladsen. Udføres i løbet af 2023.
Sdr. Felding
De sidste projekter er i gang.
Der er kommet lampe op, som mangler at blive koblet til strømmen på p-pladsen ved Brugsen.
Bord og bænke er hos entreprenøren. De sættes op, når det er muligt. De er lidt udfordret pga. oprydning andre steder efter det store skybrud.
Lars orienterer om behov for udbedring/reparation af væg ved vægmaleriet.
Ulrik foreslår en afslutning af forskønnelsesprojekterne a la ”1 års gennemgang”, hvor
Herning Kommune i fællesskab med borgerforeningen gennemgår projekterne og
eventuelle mangler/udbedringer. Tanja orienterer Sine Dall. - Orientering om VE projekter
Der var mulighed for at komme med inputs tom. den 24. oktober 2022 på:
www.herning.dk/energiprojekter
På hjemmesiden kan I ligeledes tilmelde jer nyhedsbrevet ‘Energiparker’. Der kan I
holde jer orienteret om, hvornår Byplan- og Bosætningsudvalget skal tage beslutninger om energiprojekter i Herning Kommune og hvad der bliver besluttet.
Det forventes, at der vil være en politisk stillingtagen på december-mødet. Ulrik oplyser, at de forventer at udvælge en håndfuld projekter, men at der vil være politisk opmærksomhed på at udvælge projekter, der virker realiserbare – både i forhold til beliggenhed (tæt ved mulighed for net-tilslutning), lokal opbakning mv. Planlægningen
for de første konkrete projekter forventes igangsat primo 2023.
Der skal udarbejdes retningslinjer for Grøn Pulje, der kan fastsætte hvordan Herning
Kommune vil anvende midlerne. Grøn Pulje kan i modsætning til Grøn Ordning udmøntes på mange forskellige måder og niveauer. - Orientering om lokalbibliotekernes åbningstider
Fra den 1. september 2022 blev den selvbetjente åbningstid på lokalbibliotekerne i
Aulum, Kibæk, Sunds og Vildbjerg ændret fra kl. 9.00 til kl. 8.00 alle ugens dage. Åbningstiden for de fire biblioteker er dermed kl. 8.00-21.00 alle ugens dage.
Der er ingen ændringer i den bemandede åbningstid på lokalbibliotekerne.
Der vil som hidtil være lukket den 24., 25., 31. december og 1. januar. - Forslag til mødedatoer for næste år:
9. februar 2023, 15. juni 2023 og 2. november 2023, alle torsdage fra kl. 15.30-17.00. - Eventuelt
Lisbet Rørbæk Abildtrup overtager rollen som sekretær for centerbykontaktudvalget
d.d. Det er derfor Lisbet, som vil indkalde til møderne i 2023. Det er ligeledes Lisbet,
som centerbyerne skal kontakte, hvis de har spørgsmål mv. Lisbet kan kontaktes på
mail: beklr@herning.dk eller telefonnr.: 9628 8504.
MIN-udvalget beslutter åbningstider for genbrugspladser.
Efter mødet var der mulighed for at centerbyer kunne drøfte emner i fællesskab, som
ikke vedrører Herning Kommune, på vegne af et ønske fra Sdr. Felding.