Dagsorden:
- Valg af dirigent og referent
- Valg af 2 stemmetællere
- Fremlæggelse af rådets beretning for det forløbne år
- Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsregnskab
- Fremlæggelse af handlingsplan for det kommende år
- Indkomne forslag
a. Vedtægtsændring - Valg til Lokalrådet jf. §4
a. På valg til bestyrelsen er:
1. Mogens Øster
2. Knud Nielsen
3. Preben Staal.
b. På valg som suppleant til bestyrelsen er:
1. Kristine Hedegaard Kristensen - De foreningsudpegede og suppleanter præsenteres
a. Kibæk Idrætsforening:
1. Claus Vinter Nielsen – ønsker ikke at fortsætte - Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant
a. På valg som revisor er:
1. Jesper Sandfeld
b. På valg som revisorsuppleant er:
1. Aage Christensen - Eventuelt.
Referat:
Ad.1
Ordstyrer: Poul Bech,
Referent: Mary Frølund.
Lokalrådet er til stede Knud Rahbek, Vinnie Borbjerg, Anette Andersen, Preben Staal, Mogens Øster og
referenten.
Fraværende er Knud Nielsen og Claus V. Nielsen. Mødet blev beriget med 2 personer udover
lokalrådets bestyrelse. Hvoraf den ene er Gitte Kiel.
Poul Bech bekendtgjorde, at der er indkaldt rettidig og de rette steder. På grund af Force Majeure er
generalforsamlingen ikke afholdt inden udgangen af April 2021, da der daværende var forsamlingsforbud i
Danmark grundet Pandemien.
Ad 2
Gitte Kiel blev som den ene person uden for bestyrelsen udpeget som stemmetæller. 1 stemmetæller var
nok til denne forsamling.
Ad 3
Preben Staal formand for Lokalrådet aflagde årsberetning for 2020, som var svært præget af nedlukningen
grundet Pandemien og dermed aflysninger af møder og arrangementer på stribe.
Berørte emner i beretningen:
Områdefornyelsen 2020-2025:
2020 Skulle have været året for igangsættelsen af projekterne.
Programmet for områdefornyelsen blev politisk godkendt d. 9.3. 2020, så der var et borgermøder i Kibæk
krydsfelt d. 26-8-2020, da det endeligt blev muligt igen efter restriktionerne i foråret. Her var der et godt
fremmøde på 60-70 personer for at høre om programmet til Områdefornyelsen. Programmet tager
udgangspunkt i Centerbyplanen fra 2016.
Programmet er endt ud i 3 temagrupper:
- Byidentitet
- Grønplan
- Gentænk bymidten.
I løbet af December blev der afholdt virtuelle møder omkring disse grupper, hvor der på trods var en
rimelig fremmøde.
Stor tak til de borger, der har meldt sig til det videre arbejde og har vist interesse. Der er stadig plads til
flere interesserede.
Vejprojekt – Solbakken, Nr. Bredgade, Brogade, Møllevænget og Møllegårdsvej.
Forbedringer i forhold til bløde trafikanter.
Det kom i gang og er næsten færdigt, og det ser godt ud. Ikke alle ønsker blev færdige i 2020.
Ved udgangen af 2020 manglede fortsat: - rød Cykelkantbane på Møllevænget/Brogade
- pæn lukning af udkørsel på Aavænget
- ønsket om hastighedszone Solbakken/Nr. Bredgade
- ønsket om forbud mod tung tafik på samme strækning
Vi følger op på disse ting løbende.
Gadebelysning i Kibæk:
Herning kommune opkøbte i 2020 gadebelysningen af Kibæk Gadelys ApS.
Lokalrådet har i den forbindelse fået en henvendelse fra Kibæk Gadelys ApS, om vi vil overtage
Julebelysningen i Kibæk.
Det ser vi positivt på, men vi må naturligvis kende økonomien, inden vi giver endelig tilsagn, da lokalrådet
jo har en meget beskeden økonomi.
Jernbaneoverkørslen på Møllegaardsvej:
Der skal etableres en dobbeltrettet cykelsti over banen, således at cyklister ikke skal ud på vejen for at
passere overskæringen. Lokalrådet har løbende rykket Banedanmark for dette, da det er et lovet projekt fra
for år tilbage. Når det er etableret er der afsat penge i kommunen til at lave det sidste stykke cykelsti op til
rundkørslen. Sidst i 2020 fik vi besked om, at de ville gå i gang i det første halvår af 2021.
Cykelstien på Vardevej-Velhustedvej-Studsgaard/Rind krydset:
I slutninge af 2020 fik vi den glædelige meddelelse om at der afsat 520 mio. kr. til cykelstier langs statsveje
og strækningen langs Vardevej er en af projekterne. Vi håber det bliver færdig i løbet af 2-3 år. Tak til bl.a
Winnie Borbjerg for ihærdig opfølgning.
Hundeskoven bag Klintebakken:
i 2020 udløb den oprindelige aftale med Herning Kommune. Der blev lavet en besigtigelse i 2020 mhp. på
forlængelse, men herefter har det stået stille og forholdene har fået en del kritik af brugerne.
Øvrigt:
Borgerforeningen i Kibæk blev nedlagt i 2020 og formuen fordelt imellem flere foreninger i byen og
Lokalrådet, som fik 6800 kr. som lunede svært i kassen.
Lokalrådet fik i den forbindelse en opgave med at udpege 2 repræsentanter til Kibæk Møllelauget, som blev
Per Mathiesen og Poul Bech. Ellers har Lokalrådet ikke overtaget aktiviteter fra Borgerforeningen.
Endeligt er der afholdt 4 bestyrelsesmøder og generalforsamlingen i 2020.
Preben Staal benyttede lejligheden til at sige tak for godt samarbejde med bestyrelses-kollegaer, tak til
Flemming Johannesen for varetagelse af arbejdet med hjemmesiden og tak til Ugeposten og Herning
Folkeblad for samarbejdet og dækningen af vores arbejde gennem året.
Enstemmig godkendelse af årsberetningen.
Ad 4
Mogens Øster fremlagde regnskabet for 2020. Der er overskud på 8074,12 kr. heraf de 6800 kr fra
Borgerforeningens nedlæggelse. Formuen var 31-12-2020 44.548,49 kr.
Regnskabet enstemmig godkendt.
Ad 5
Handlingsplan for 2021 og 2022: Indsat fra Original:
- Arbejdet med områdefornyelsen ved deltagelse i temagrupperne m.m.:
i. Temagruppe 1 – Byidentiteten – herunder: - Strategi for brug af hjemmeside og sociale medier
- Strategi for fremtidigt foreningssamarbejde i byen
- Placering og drift af fremtidige digitale skilte
ii. Temagruppe 2 – Grøn Plan – herunder: - Evt. bæredygtig anvendelse af kommunal jord.
iii. Temagruppe 3 – Gentænk bymidten.
iv. Deltage i følgegruppens møder - Opfølgning på færdiggørelse af vejprojektet gennem byen – herunder:
i. Lukning af Aavænget mod Møllegårdsvej
ii. Skiltning på Solbakken/Nr. Bredgade vedr. hastighed og tung trafik
iii. Renovering af gadebelysningen
iv. Ny trafikplan for byen - Opfølgning på Banedanmarks færdiggørelse af baneoverskæringen på Møllegårdsvej og efterfølgende
kommunens færdiggørelse af cykelstien mellem Møllegaarden og rundkørslen ved Vardevej. - Opfølgning på arbejdet med cykelstien til Herning langs Vardevejen
- Løbende opfølgning på grundudstykning i Kibæk – dels på Velhustedparken og dels mulighederne for
udstykning til tæt/lav bebyggelse bynært – evt. gennem investor med projektforslag el. lign. - Forlængelse af aftalen vedr. Hundeskoven – som udløb i 2020 – og herunder oprydning og udtynding i
skoven, samt aftale om den fremtidig ”drift” af området. - Opfølgning på fortovsrenoveringen/-udskiftningen i byen.
- Arbejde for placering af noget af kommunens kunst rundt i byen på Velegnede pladser – bl.a. hvor
vejtromlen stod. - Sikre fortsat serviceaftale på hjertestarter ved Kibæk Bageri.
- Lokalrådets fremtidig opgaver m.m. – herunder:
i. Ideer til opgaver m.m.
ii. Synlighed for borgerne i byen
iii. Økonomi
Tilkendegives at det er god handlingsplan fra fremmødte.
Ad 6
Forslag om vedtægtsændring.
I forbindelse med nedlægningen af Borgerforeningen i Kibæk har det indflydelse på Lokalrådets vedtægter.
Konsekvensrettelser.
Repræsentanten fra Borgerforeningen omkonverteres til en borgervalgt bestyrelsesmedlem.
Fremtidig § 4:
“§ 4 Lokalrådets sammensætning.
Lokalrådets medlemmer og suppleanter skal alle være bosiddende eller erhvervsdrivende inden for Lokalrådets virkeområde.
Lokalrådet består af 7 medlemmer og 4 suppleanter. Heraf vælges 5 borgere og 2 suppleanter
for disse ved direkte valg på generalforsamlingen.
De øvrige 2 medlemmer og suppleanter udpeges af og blandt bestyrelsen ved:
Kibæk Handelsudvalg – 1 medlem og 1 suppleant
Kibæk Idrætsforening – 1 medlem og 1 suppleant
De ikke direkte borgervalgte medlemmer af Lokalrådet og deres suppleanter der er på valg, udpeges af de
respektive interessenter forud for generalforsamlingen.
Medlemmer og suppleanter til Lokalrådet vælges for 2-årige perioder.
De 5 borgervalgte og 2 suppleanter til Lokalrådet vælges med 2 bestyrelsesmedlemmer
og 1 suppleant i lige år og 3 bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant i ulige år.
De 2 ikke direkte borgervalgte medlemmer og deres suppleanter udpeges med
henholdsvis 1 i lige år og 1 i ulige år.
Genvalg og genudpegning kan finde sted.”
I § 5 slettes sætningen med, at det er formandens pligt at indkalde til møderne osv. Den er ikke længere
tidssvarende og der indføjes sætningen: “Lokalrådet tegnes af formanden og et bestyrelsesmedlem i
forening”.
i § 6 under Rådets opgaver tilføjes punktet: “Udpege 2 Kibæk borgere til Kibæk Møllelaugs bestyrelse.”
§ 8 tilføjes at ved personvalg, skal dette altid være skriftlig afstemning.
Se i øvrigt de nye vedtægter.
Besluttet af alle ved håndsoprækning.
Ad 7 Valg til bestyrelsen jvfr. § 4
a. På valg til bestyrelsen er:
i. Mogens Øster – Ønsker og fik genvalg.
ii. Knud Nielsen- Ønsker og fik genvalg
iii. Preben Staal- Ønsker og fik genvalg
b. På valg som suppleant til bestyrelsen er:
i. Kristine Thellesen – hun ønskede ikke at fortsætte. Bestyrelsen blev bemyndiget til at udpege en
repræsentant efterfølgende.
Ad 8
De foreningsudpegede og suppleanter præsenteres:
a. Kibæk Idrætsforening:
Claus Vinter Nielsen – ønsker ikke at fortsætte. Gitte Kiel er udpeget i hans sted.
Formanden takker Claus Vinter Nielsen for indsatsen.
Ad 9. Valg af 1 revisor og 1 revisor suppleant
a. På valg som revisor er:
Jesper Sandfeld – Ønsker og er genvalgt
b. På valg som revisor suppleant er:
Aage Christensen – Ønsker og er genvalgt.
Ad. 10 Evt.
Forslag om, at det kan lade sig gøre for privatpersoner at donere pengebeløb til Lokalrådet, hvis
man ønsker at støtte deres arbejde. At det gøres mere tydeligt, hvor disse penge kan doneres.