Herning Byråd har den 26-01-2021 foreløbig vedtaget Herning Kommuneplan 2021-2032. Forslaget fremlægges til offentlig høring i perioden 11. februar 2021 til den 8. april 2021.
Der er i offentlighedsfasen planlagt fem borger- og temamøder. Grundet COVID-19 vil fire af borger- og temamøderne blive afholdt online. Det sidste borger- og temamøde vil blive afholdt fysisk, hvis restriktionerne tillader det. Hvis det er tilfældet, vil borgermødet også omhandle kommunen som helhed (forvent at der forudsættes tilmelding til mødet).
- Tirsdag d. 23. februar kl. 19-21 – omhandlende den nordlige del af kommunen
- Torsdag d. 25. februar kl. 19-21 – omhandlende den sydlige del af kommunen
- Onsdag d. 3. marts kl. 16-18 – temamøde om Grønt Danmarkskort
- Torsdag d. 11. marts kl. 19-21 – omhandlende forstæder og erhvervsudvikling
- Tirsdag d. 16. marts kl. 19-21 i Gullestruphallen – omhandlende Herning og forstæderne
Du finder linket til de online borgermøder under hver enkelt af borgermøderne ude i venstre margen. Her finder du også vejledningen til, hvordan du deltager i borgermødet.
Du kan få et overblik over hele kommuneplanen i Resumehæftet.
Du kan læse mere her via Herning Kommunes hjemmeside via dette link