Hermed referat fra lokalrådets generalforsamling møde nr. 90 onsdag den 9. september 2020 med følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent.
2. Valg af 2 stemmetællere
3. Fremlæggelse af rådets beretning for det forløbne år.
4. Fremlæggelse af det reviderede årsregnskab og
godkendelse heraf.
5. Fremlæggelse af handlingsplan for det kommende år.
6. Indkomne forslag.
7. Valg til Lokalrådet jf. § 4. Valg af 2 borgere til bestyrelsen.
På valg er Vinnie Borbjerg og Knud Rahbek
7a. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen
Birthe Nørgaard Mikkelsen er på valg.
8. De foreningsudpegede og deres suppleanter til Lokalrådet
præsenteres.
9. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
Jesper Sandfeld er på valg som revisor og Aage Christensen
er på valg som revisorsuppleant
10. Eventuelt
Ad 1
Flemming Johannesen blev valgt som dirigent og Knud Nielsen som referent.
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovlig indvarslet.
Covid-19 havde forhindret rettidig afvikling af generalforsamlingen.
Ad 2
Dirigenten besluttede at afvente behov for udpegning af stemmetællere.
Ad 3
Formanden Knud Rahbek fremlagde beretningen.
-indsat på side i sin fulde ordlyd.
Der blev udtrykt stor bekymring for Kibækborgernes måske manglende deltagelse i arbejdsgrupperne vedrørende områdefornyelsen, set i lyset af at borgerforeningen er under afvikling, da der ikke kunne vælges ny bestyrelse, samt set i lyset af den meget ringe deltagelse i Lokalrådets Generalforsamling.
Der var enighed om at presse Planafdelingen for en annonce i Ugeposten.
Der blev talt om udarbejdelse af et banner til ophængning på brogelænderet på Møllegårdsvej.
Vedrørende byfornyelsen – Nr. Bredgade/Solbakken – blev det oplyst, at entreprenøren gik i gang i næste uge. Belægningsstenene – som kommunen ville forære Kibækborgerne – ville blive henlagt et passende sted, hvor de var lette at afhente.
Beretningen blev herefter godkendt.
Ad 4
Kasserer Preben Staal fremlagde regnskabet for 2019, der udviste et overskud på kr. 6.222,17. Det kniber med annonceindbetalingerne. Handels-og Erhvervslivet føler ikke rigtigt de får noget for pengene.
Formuen pr. 31/12-2019 udgør 36.474,37.
Regnskabet blev godkendt.
Ad 5
”Handlingsplan for det kommende år” 2020-21”
- Områdefornyelsen, der har været undervejs de sidste par år, er nu politisk godkendt, og skal de næste 2-3 år føres ud i praksis. Der etableres indledningsvis 3 arbejdsgrupper med følgende temaer og mødedatoer:
- Tema 2 – Grøn plan mandag den 21. sept. kl. 17 – 19 i Alhuset
- Tema 1 – By identitet tirsdag den 29. sept. kl. 17 – 19 i Alhuset
- Tema 3 – Gentænk Bymidten mandag den 5. okt. kl. 17 – 19 i Alhuset
Lokalrådet vil arbejde for, at rigtig mange Kibækborgere møder op med gode
ideer og inspiration til forskønnelse af Kibæk.
1A Holde hjemmesiden levende.
- Cykelstien Vardevej færdiggørelse til Herning (statsvej) – Fortsat opfølgning
- Cykelsti Møllegårdsvej v/ jernbane (Overskæringen – ændringer så man ikke skal krydse Møllegårdsvej.) Presse Banedanmark
- Placering af kunst på pladsen hvor vejtromlen har stået.
- Forbedringer af forholdene i Hundeskoven
- Nye Grundudstykninger i Kibæk – forskellige placeringer/ områder osv.
- Sikre fortsat serviceaftale på hjertestarter ved Kibæk bager.
- Planlægge placering og drift af digitale skilte i Kibæk. Vi skal finde placeringen og hvem der holder skiltede opdaterede.
.
- Fokus på lokalrådets fremtidige indtægtsmuligheder – hvordan kan vi skabe
indtægter til fortsat drift?
- Opfølgning på dårlig vedligeholdte fortove, og hjælpe med at finde hjælpere og materialer til vedligeholdelse af nogle forsømte stier.
Ad 6
Ingen forslag indkommet.
Ad 7
Vinnie Borbjerg og Knud Rahbek blev genvalgt.
Ad 7a
Anette Andersen blev valgt, som suppleant til bestyrelsen.
Ad 8
Kibæk Handelsudvalg Mary Frølund m/ Ina Balle Nielsen som suppleant
Kibæk Idrætsforening Claus Vinther Nielsen
Kibæk Borgerforening Ingen valgt, da foreningen p.t. ligger stille.
Ad 9
Der var genvalg til Jesper Sandfeld og Aage Christensen
Ad 10
Formanden takkede Kent Hvid for hans mangeårige arbejde som næstformand for Kibæk Lokalråd.
Vinnie Borbjerg oplyste at en serviceaftale på vores hjertestarter i Jernbanegade beløber sig til ca. 5.000 kr. årligt. Imidlertid vil det ikke koste os noget, hvis vi lidt aktivt deltager i den årlige indsamling for hjerteforeningen. Vinnie mente i øvrigt vi burde forsøge at koble Kibæk på det sydlige Ålandsprojekt, der er en vision for Skjern Å og dens opland.
Vinnie oplyste at hendes henvendelse – på Lokalrådets vegne – til Transportministeren vedrørende den manglende cykelsti langs Vardevej, havde fået en positiv modtagelse uden at der dog var lovet en konkret tidshorisont.
Referent Knud Nielsen
Kibæk, den 31/08/2020
Flemming Johannesen – dirigent
Formandens beretning indsat efterfølgende sider..
Formandens beretning : 2019
Beklager den sene afholdelse af generalforsamling som ifølge vores vedtægter skal afholdes inden udgangen af april måned, men coronaens forsamlingforbud har ændret på mange afholdelser af generalforsamlinger rundt omkring .
Vi har afholdt 6 planlagte møder
Vi afholdt generalforsamling 19/3-hvor vi havde arrangeret Hjertestartekursus 1 time før at vi skulle i gang med generalforsamlingen ,som gik fint med 20-25 deltagere ,men fandt ud af af det ikke var hensigtmæssigt sammen med generalforsamlingen ,da tidsplanen ikke holdt og det gav så ikke de flere deltagere til vores generalforsamling.
Den gamle vejtromle som vi har arbejdet på at finde midler til at renovere måtte vi tage en beslutning om få den afhændet ,da den var ved synke i jorden og gjorde sig opmærksom på en dårlig måde ,der var ikke nogen der ønskede at støtte renoveringen , og det gjorde at vi har solgt til jernpris til mand , som var interesseret i den og den er siden hen blevet renoveret ,vi arbejder med at finde en form for kunst/udsmykning på pladsen.
Dialog om byfornyelsen med planafdelingen i Herning Kommune Lisbeth Rørbæk
6/6 Møde afholdt vedr forslag til renovering af Nr Bredgade sammen med By gruppen som ville være med til at komme med ideer til fornyelsen hvor vi var lovet arbejdet ville starte op lige ferien, men det skete desværre ikke og det er her vi er lige nu .
I foråret ansøgt vi om byggetilladelse til shelters ved Børnesøen som vi skulle være fadder til og den fik vi hen på sommeren 2019,og fik pludselig en brev om at det skulle være udført inden udgangen af sebtember så godt vi har Jan Bak som fandt nogle frivillige der ville stille dem op og vi fik dem købt selv om at der var gået 2 år fra vi havde fået tilbudet fra Herning savværk så kunne han trylle et sæt frem til samling,vi afholdt indvielse af dem 20/10 med Pølser og vand med 20 interesserede der deltog, vi håbet at der vil blive passet på dem af byen borgere, så de ikke bliver ødelagte, samtidig fik en bro i børnesøen som vi ikke var forberedt på men samtidig med Shelters giver den en fin del af den grønne kile.
Vi har deltaget i 2 møder i Centerbykontaktudvalget i Herning Kommune.
Der har også været flere som har henvendt sig til os omkring dårlige fortove ,og det glæder os at der nu bliver gjort noget ved det herude .
Vi har brugt rigtig meget krudt på forberedelser til byforskønnelsen og renoveringen ,som vi håber snart kommer i gang og der har været en møde i Hallen, hvor der blev besluttet at der skulle holdes 3 involveringsmøder med forskellige dele af byen som mål og de skal afholdes d 21/9 -26/9- 5/10 med forskellige mål..
Knud Rahbek